Den frygtede eks
18. jun 2009 12:46, CasiopeiaIgår lavede jeg en "Bridget Jones". Jeg var i en butik for at handle, sammen med min mand, da jeg lige pludselig får øje på min eks-kæreste. Jeg følte mig meget barnlig, men havde absolut ikke lyst til at snakke med ham, så jeg kastede mig nærmest i skjul bag et stativ med dvd'er. Min mand var heldigvis meget forstående og hviskede til mig, hver gang eks-kæresten gik et nyt sted hen.. sådan at vi kunne undgå hinanden.
Jo, det kunne helt bestemt være blevet taklet meget bedre. Nu er sagen bare den, at jeg ikke har snakket med manden (eks-kæresten) i mange år. Nærmest ikke siden han knuste mit hjerte dengang. I mellemtiden er jeg blevet lykkeligt gift.. men også 15 kg tungere! Jo jeg er lykkelig nu.. men jeg er ikke ligeså tiltrækkende som dengang. Jeg tror det var bitterheden der ønskede at vise ham en pige der er mindst ligeså smuk og dejlig som dengang. For det kan jeg da vise frem. Lykkeligt ægteskab og smukt hus, skinner jo ikke nødvendigvis ud af mig. Men sådan kan man være så overfladisk og barnlig..